Åbne lokalrådsmøder

Det er en del af lokalrådets DNA både at være åben for input og forslag fra borgerne i Thyregod-Vester, men også at være åben omkring de beslutninger, som rådet træffer.

I vedtægterne står, at lokalrådsmøderne som udgangspunkt skal være åbne; dog kan enkelte punkter på dagsordenen være lukkede.

Hvad vil det sige, at møderne er åbne? Det er præciseret i rådets forretningsorden. I praksis håndteres det sådan:

  • Normalt begynder hvert lokalrådsmøde med et åbent punkt, hvor enhver er velkommen til at komme og stille spørgsmål eller fremsætte forslag og synspunkter og deltage i mødet med almindelig taleret, men ingen stemmeret.
  • Derefter fortsætter lokalrådsmødet, hvor enhver er velkommen til at overvære mødet, men uden taleret og stemmeret.
  • Der kan også være særlige punkter sat på dagsordenen, hvor en eller flere borgere er inviteret til at fremlægge og drøfte en konkret sag.

  • Endelig kan der være lukkede punkter, hvor kun lokalrådet samt eventuelt inviterede gæster er til stede.

                                                                                    oOo

Referaterne fra mødernes åbne punkter lægges på www.lokalraad.dk – og normalt også på facebook (”Thyregod og Omegn” og ”Vesterlund og Vester Sogn”).

Lokalrådet: Jørgen Schønemann, Christian Friedman (suppleant), Bjarne Boysen, Jean Darly, Kirsten Welling.
Lokalrådet: Jørgen Schønemann, Christian Friedman (suppleant), Bjarne Boysen, Jean Darly, Kirsten Welling.