Åbningsreception på Thyregod Kro
Lørdag den 2. april genåbner den gamle kro i Thyregod efter en gennemgribende renovering. Kroen står klar og indbydende med festsal, bar, hyggerum og billardbord.
Klokken 14 er der åbent hus, hvor kroparret, Ardiana og Nijaza, serverer gratis kaffe og kage. Klokken 20-21 er der gratis udskænkning af øl, mens en musiker sørger for den gode stemning.
Fremover vil åbningstiderne indtil videre være klokken 14-22 fra søndag til torsdag og klokken 14-02 fredag og lørdag.
Til at begynde med er der ikke mad fra eget køkken. Det kommer der først senere – formentlig til jul, når der er lavet et helt nyt køkken.
Men allerede nu er der booked en del fester og arrangementer i den store krosal. Lokalrådet afholdt for nyligt deres årsmøde på kroen, ligesom Velux har haft et arrangement, og der har været et par fødselsdage. Folk kan selv vælge, om de selv sørger for mad udefra, eller de vil overlade det til Ardiana og Nijaza.