Crazy Dog Days – hundedage på Lilleskov Slot.

I weekenden den 28–29. maj går det løs i Kokborg på Lilleskov Slot med forhindringsløb for hund og ejer, aftenkoncert i haven og masser af aktiviteter og udstillingsboder.

De har prøvet det før – på Rosenholm Slot og på Vilhelmsborg – men denne gang åbner Lotte og Torben deres eget hjem, Lilleskov Slot i Kokborg Huse. Det er på Ågårdvej 51. Det bliver to livlige og glade dage med masser af mennesker og masser af hunde og alle mulige aktiviteter.

De havde sat et max ved 225 til forhindringsløbet, men grundet stor tilslutning er dette hævet til 330 tilmeldte løbsdeltagere i "K9 Biathlon for alle". Det er kort fortalt et forhindringsløb for hund og ejer.

Allerede nu knap to måneder før er der mere end 25 virksomheder, som har købt en stand med alt fra børnetøj, hundeudstyr, smykker til Polaris ATV til Mjødladen og meget mere.

Tilbud til lokale foreninger
Lokale klubber, foreninger, laug m.m. kan få en gratis standplads, så man kan promovere sine aktiviteter. Man skal blot kontakte Lotte Höhrmann på tlf.: 22770706 eller mail: info@lilleskovslot.dk  

Alle er velkomne til at kikke ind. Der er gratis entré fra 9.00 – 17.00. Lotte og Torben forventer op mod 1500-2000 besøgende. Det hele foregår kun en rask spadseretur fra Thyregod by, men i øvrigt er der gode parkeringsmuligheder på græsmarken overfor.

Aftenkoncert i haven 
Lørdag aften er der koncert og hygge i den store have, hvor Jakob Sveistrup giver koncert fra klokken 19 til ca. 21.30. Mange husker ham sikkert som vinder af Dansk Melodi Grand Prix i 2005. Her skal der købes billet.

Følg arrangementet på facebook - klik her.

Eller på www.lilleskovslot.dk - klik her.

(Lokalrådet bakker op om arrangementet og er behjælpelig med myndighedskontakt m.m.)

"K9 Biathlon for alle" er et forhindringsløb for ejer og hund.
"K9 Biathlon for alle" er et forhindringsløb for ejer og hund.