
Cykelstien mellem Thyregod og Vesterlund
Teknisk Udvalg i Vejle Kommune behandler bevilling til næste etape af cykelstien på tirsdag den 21. november.
Se dagsordenen her (punkt 247) og tilhørende bilag om stiprojekter her.
Det fremgår, at
- vores cykelsti er nummer 6 på kommunens prioriteringsliste.
- vores cykelsti lige netop kommer indenfor den økonomiske ramme, som er sat for bevillinger i 2024 på cykelstiområdet.
- administrationen indstiller til, at Teknisk udvalg godkender denne prioritering.
Det fremgår også, at såfremt Teknisk Udvalg følger indstillingen fra administrationen, så skal sagen efterfølgende behandles i økonomiudvalget og derpå i byrådet.
I lokalrådet glæder vi os over at være med i ”slutspurten” på cykelstien – og håber på, at Teknisk Udvalg, Økonomiudvalg og byråd træffer den eneste logiske beslutning, nemlig at færdiggøre den påbegyndte cykelsti mellem de to byer!
