
Hvad skal vejen hedde? Kom med dine forslag.
"Ebenhaezer – Vesterlund Friplejehjem" får indkørsel fra Lindetvej. Der kommer 30 nye adresser på det nye område, og det kan ikke rummes på Lindetvej. Derfor efterlyser Vejle Kommunes vejnavnegruppe navneforslag hos lokalrådet til den nye vej ind til friplejehjemmet.
Den opgave sender lokalrådet hermed ud i lokalområdet og beder om navneforslag til den nye vej fra Lindetvej til plejehjemmet.
Hvem kan komme med de bedste forslag.
Send dine forslag til mail@tvlokalraad.dk senest den 22. oktober. Så deltager du i lodtrækning om tre små gavekort á 100 kroner til Brugsen i Thyregod. Du må også gerne give en kort begrundelse for dine forslag.
Der er mange formalia omkring vejnavne. Men først og fremmest må der ikke være veje med samme navn indenfor en afstand af 15 kilometer.
