Lad os "tale skolen op"

Thyregod Skole er et afgørende vigtigt element i lokalområdets liv og udvikling. Vi skal som borgere i Thyregod-Vester værne om den og alle sammen bidrage til at bakke skolen op og ”tale den op”, hver gang der er mulighed for det.

Mange borgere i Thyregod-Vester uden skolesøgende børn har ikke nærkontakt med skolen. Men vi har alligevel udmærkede muligheder for at få indblik i skolens indre liv via skolebestyrelsens mødereferater på skolen hjemmeside – se referat fra møde d. 14. juni og fra d. 22. august.

Lokalrådet har i flere omgange siden sidste efterår været i kontakt med skolebestyrelsen og skoleledelsen, og vi anerkender og bifalder, at skolebestyrelsen og den nye ledelse arbejder målrettet og proaktivt med udfordringer og udvikling på skolen.

Anette Terney begyndte som ny skoleleder d. 1. november 2022.
Anette Terney begyndte som ny skoleleder d. 1. november 2022.