Landsbyvisioner fortsætter på ”Borgerlab”

Vi blev ikke færdige på work shop’en den 27. januar – selvom ideerne føg hen over bordene, og snakken gik lystigt i de ni diskussionsgrupper. Der kom mange spændende forslag og tanker frem i lyset.

Forslagene skal videreudvikles og konkretiseres. Både de næsten 50 borgere, der deltog i work shop’en og de borgere, som ikke kunne deltage den dag, har stadigvæk chancen for bidrage og være med i processen.

”Brain stormen” og debatten og ideudviklingen fortsætter nemlig nu på ”Borgerlab” i februar måned. Borgerlab er en digital platform på Vejle Kommunes hjemmeside.

Sådan gør du:

Følg dette link til Borgerlab: borgerlab.vejle.dk/da-DK/projects/thyregod-og-vesterlund-landbyvision

Først kommer du ind på en side, hvor du kan se, hvad andre har meldt ind af forslag. Klik på ”Alle bidrag”. Her kan du kommentere eller bygge videre på andres forslag.

Eller du kan komme med dit eget bidrag og forslag. Klik på ”Dit bidrag”.

Dog skal du allerførst registrere dig med dit navn, kodeord m.m., hvis ikke du har været på Borgerlab tidligere.

Startsiden på "Borgerlab" ser sådan ud. Se andres bidragene og kom med dit eget bidrag.
Startsiden på "Borgerlab" ser sådan ud. Se andres bidragene og kom med dit eget bidrag.